26-12--2020
Del 1
HJERTETS VEJ
LEKTION 5
(uddrag)
Ydmyghed
Jeshua
Ydmyghed er erkendelsen af, at jo mere du bevæger dig ind i mestring, jo mere er der ønsket om disciplin og årvågenhed. Disciplin betyder ikke at gøre noget hårdt, som du ikke kan lide at gøre.
Disciplin er som en kunstners dygtighed, der dyrker og forfiner færdighederne, simpelthen ud fra det dybe ønske og glæde om at skabe smukkere. Det er alt. At disciplinere en muskel udføres af en atlet, så musklen fungerer endnu smukkere end den gjorde dagen før, blot ud af den store glæde at udbrede større skønhed til verden.
Derfor er det disciplin, der kræves af sindet, at erkende, at mens kroppen varer og faktisk, mens I forbliver i eksistens, har bevidsthedens skabelser, der ikke ligner kærlighed, skabt en hel masse vibrerende mønstre, der bare elsker, at ville at træk jer ned.
Det er erkendelsen af, at der kan være en glæde ved bevidst at gentage beslutningen om kun at undervise i kærlighed og selektivt kun vælge de vibrationsmønstre i jeres bevidsthed - at blive tilladt i jeres bevidsthed, der afspejler sandheden og skønheden og værdigheden af, hvem I er.
Fordømmelse kan ikke reflektere et sådant lys. Vrede og had kan ikke gøre det. Frygt og paranoia, frygt for afvisning, frygt for andres meninger - sådanne vibrationer kan aldrig afspejle storheden i jeres Væren. Forstå derfor, at ydmyghed er absolut nødvendig. For paradoksalt nok, når storhed udtrykkes gennem jer, er fristelsen stadig til at lade egoiske energier skabe et hjem i jeres sind. Og egoets stemme vil sige,
Hold da op, du er virkelig en Mester, ved du det? Du fortjener virkelig al denne beundring. Hvorfor holder du ikke ti procent af det for dig selv?
En mester accepterer den tilbudte kærlighed, den taknemmelighed, der tilbydes af dem, som hans eller hendes lære har rørt og giver det hele til Gud, idet han erkender, at disse ting kunne han/hun ikke selv have gjort.
Jeg lærte også at blive fristet. Og når de der kom til mig, som var syge, fandt helbredelse i min nærværelse, var det meget fristende at ønske at sige:
Ja, se hvad jeg har gjort. Jeg har virkelig fortjent dette.
Jeg tilbragte fyrre dage og fyrre nætter i ørkenen. Jeg har været i Indien og Tibet. Jeg har været i England. Jeg har studeret med alle egyptiske mestre. Ja, jeg fortjener virkelig at blive betragtet som en healer og en lærer.
Men jeg lærte gennem ydmyghed at huske den enkelhed, at jeg af mig selv ikke kan gøre noget.
Jeg dyrkede kunsten i mig selv altid at være en studerende af kærlighed og ikke professor i kærlighed, der tror, at han er færdig, bare fordi han har mange titler efter sit navn.
Så I ser, at når du går fremad, og når du tillader mere af Guds kærligheds overflod at strømme gennem jer, ser I jer begynde at stå ud fra mængden og I begynder at tiltrække dem, der ønsker lyset.
Og når det sker, skal I øve disciplin og årvågenhed ved altid at huske ydmyghed, indtil I husker det med hvert åndedrag.
Læs videre her:
Kindle:
The Way of Mastery ~ Part One: The Way of the Heart
Bøger:
The Way of Mastery, Pathway of Enlightenment
Hjemmeside: