Mestringsvejen

29-01-2020

 

 

 

MESTERSKABETS VEJ

 

 

 

 

Del 1

 

 

HJERTETS VEJ

 

 

 

 

LEKTION 2

 

DU SKABER DIN OPLEVELSE

 

 

Jeshua

Det er med stor glæde, at jeg kommer for at dvæle hos jer. Det er en stor sandhed, at jeg ofte kommer til mange. Men på grund af det, I har lært i jeres verden, har I ofte troet, at jeg er et fantasivæsen. Den stemme, der lister sig stille af sted mellem jeres egne tanker, tror I bare må være en illusion.

Ikke desto mindre siger jeg, at jeg ofte kommer til mange.

Jeg kommer ikke alene til at samarbejde med jer. Der er i sandhed en række venner, der kommer til at skabe en hvirvel, en energikreds.

Vi kommer selv når I læser disse ord ind i jeres værelse for at indstille den tone. Hvis I modtager det vel, er der mange venner, der ikke ses af fysiske øjne, der er kommet for at bidrage og støtte denne kommunikation.

Hvorfor er det vigtigt? I hvert øjeblik af jeres oplevelse vælger I altid som en sjæl, som en guddommelig gnist af bevidsthed, bevidst at skabe kommunikationsformer.

 

HVAD I OPFATTER ER ALTID KOMMUNIKERET.

I gør det med klædningen, som I kommer på kroppen. I gør det med jeres bevægelser og lyden af jeres stemme. I gør det med selve den kultur og den tidsramme, I inkarnerer.

I skaber konstant og kun former, som I kommunikerer igennem.

Kommunikation er forsøget på at hvile i fællesskab med skabelsen.

Hvad, I vælger at opfatte, tro og acceptere som sandt, udstråles gennem jer gennem jeres kommunikationsenheder, der inkluderer kroppen, så I kan overføre jeres opfattelser til en anden, så de kan vide, hvem I er og hvilken stemme I er tilknyttet.

Jeg har ofte sagt, at kroppen er en undervisnings- og læringsindretning og alle former for kommunikation påvirker processen med undervisning og læring.

Når I står op om morgenen, vil I handle på den første tanke, der skaber et hjem i jeres sind.

I kan strække kroppen. I smiler måske. I kan rynke panden. I er måske fyldt med fred, eller I føler måske verdens tyngde.

Disse ting kommer, ikke fordi I har opfattet dem uden for, men fordi I har tilladt dem inden i dybden af jeres bevidsthed, der forbliver ren og ubesmittet og strålende ud over alle grænser for evigt.

Som denne tanke skaber et hjem i jeres sind, begynder I bogstaveligt talt at transformere kommunikationsenheden kaldet kroppen til det, der bærer, udtrykker og reflekterer, hvad der er kommet til at skabe et hjem i jeres sind.

Husk venligst, at sindet ikke er, hvor kroppen er. Det holder sig ikke i kroppen, men kroppen holder sig inden for jeres sinds felt.

Kommunikation er skabelse. Disse to er et og det samme.

Derfor, hvis I vil skabe godt, skal I kun spørge: Hvad er jeg forpligtet til at kommunikere? Hvad vil mine skabelser udtrykke? Hvad vil mine skabelser formidle til andre? For det, jeg søger at formidle, afslører, hvad jeg tror er sandheden om mit Selv til verden.

Derfor elskede venner, når vi begynder at fokusere på, forfine, uddybe, modne i Hjertets Vej, er det klogt at begynde i begyndelsen.

Begyndelsen på denne vej er ganske enkelt denne:

I er som Gud har skabt jer til at være. I er et uendeligt fokus af bevidsthed.

Selve jeres eksistensfølelse er intet andet end et feedback-spring eller en feedback-mekanisme, så I kan se virkningerne af de valg, I træffer meget dybt i jeres sind, der hviler lige ved Guds Sind.

Derfor tillader I bogstaveligt talt gennem velovervejede valg - men måske ubevidst - at fremkomme med en tanke-vibration eller en skabelses-vibration gennem hvert øjeblik i jeres eksistens, der inkluderer denne kropslige inkarnation. Og for at kommunikere det med verden i et forsøg på at opleve kommunikation med hele livet - med en ven, med en forælder, med et barn, med en elsket, med skyerne, der passerer gennem himlen eller med Jorden selv.

Hver gestus, hver tanke, den måde, som kroppen ånder på, alle disse ting foregår konstant og de kommunikerer eller afslører effekten af, hvad I har tilladt at oprette et hjem i jeres sind.

Forstå dette. Hjertets Vej kræver, at I tillader jer selv at hvile i enkeltheden af denne sandhed:

Jeg er ren ånd, ubesmittet og upåvirket af noget eller nogen.

Jeg er givet fuld kraft til at vælge og derfor skabe min oplevelse, som jeg ville have den. Ikke helt det "jeg", der er den ego-iske del af sindet, for det er bare en af jeres skabelser, der kom til et sted undervejs. Det er en meget lille del af sindet.

Vi taler om ”Jeg” om I, der er ren ånd, der ved, at I eksisterer, selvom I ikke kender tidspunktet for jeres egen skabelse.

I er ren Ånd. Derfor at vide: Jeg er blot dette, og i hvert øjeblik, uanset hvad jeg tror, jeg ser, uanset følelser der opstår inden for min opmærksomhed, er jeg og jeg alene 100 procent ansvarlig for dem.

Ingen har forårsaget dem. Ingen stor kraft i universet har fået denne opfattelse til at vælde frem i min bevidsthed. Jeg har valgt det.

Ligesom I vil tage til en købmand og vælge, hvad I vil have til middag og derefter tage hjem og opleve jeres skabelse, så vælger I også hver oplevelse.

Når I vælger en opfattelse, indgiver I den i sindet. Derefter udtrykker den sig gennem kroppen, gennem det miljø, I skaber omkring jer selv og gennem de venner, som I vil kalde til jeres bevidsthed.

Hvert aspekt af det liv, I lever, er symbolet på det, I har valgt at opleve, og derfor at formidle gennem hele skabelsen.

Hjertets Vej begynder med accept af denne enkle sandhed:

Jeg er som Gud skabte mig til at være.

Gjort i hans billede er jeg altid en skaber.

Hvad ville I da bede jeres skabelser om at kommunikere?

Hvorfor foretager I de valg, I gør?

I ved alle udmærket godt, at nogle gange synes det som om I er tvunget - og egoet vil have jer til at tro, at I er tvunget - til visse handlinger, visse følelser, visse valg, visse opfattelser, visse udsagn fra noget, der helt sikkert findes uden for jer selv.

Dette er aldrig sandt. Under ingen omstændigheder er der noget af skabelsen, der har magten til at diktere jer det valg, I vil tage.

 

FRED FLYDER VED AT VÆRE PÅ SPORET MED GUDS SIND.

Derfor skal opvågningens vej - Hjertets Vej - begynde med beslutningen om at omfavne sandheden, der altid er sand:

Jeg er en skaber af alt det, jeg tænker og ser og erfarer. Jeg er altid fri.

Intet hæmmer mig, andet end de tanker, jeg har valgt at holde inde.

Intet fængsler mig, andet end min egen opfattelse af fængsel.

Intet begrænser mig på noget niveau eller dimension af oplevelsen, bortset fra det, jeg har valgt.

Hjertets Vej omfavner så alle ting, stoler på alle ting og til sidst overskrider alle ting.

Hvorfor? Fordi det begynder med at påtage sig et fuldstændigt og totalt ansvar for, hvad der kanaliseres gennem det.

I tjener alle som en kanal, fra det øjeblik I står op, indtil det øjeblik I står op.

Selv under jeres søvn vælger I det, der flyder gennem jeres bevidsthed.

Det mål, vi søger, har aldrig ændret sig. Det er i sandhed en rejse uden afstand.

Det er blot en tilbagevenden til hvor I altid er, at I måske begynder på ny at skabe bevidst, klart og med den perfekte viden om, at hvis I oplever noget, er det fordi I er kilden til det og uden anden grund.

Hjertets Vej er er ikke en måde at få magt på. Det er ikke en måde, hvorpå I endelig vil være i stand til til at gøre verden til det, som I ønsker at den skal være.

Det er snarere den vej, hvor I lærer at overskride og opløse enhver opfattelse, enhver tanke, som ikke er på linje med, hvad der er sandt, fra jeres bevidsthed.

Tanken på død er ikke på sporet. Tanken på frygt er afsporet. Tanken på skyld er afsporet.

Tanken på evigt liv er på rette spor. Tanken på perfekt frygtløshed er på rette spor. Tanken på fred er på rette spor. Erkendelsen af uskyld er på rette spor. Tankerne om glæde og tilgivelse er på rette spor og afspejler den sandhed, der altid er sand.

For selv om I får fuldstændig fri vilje til at skabe, som I vælger, begynder sjælen ved at lære, at det, der bringer den til den højeste glæde, den højeste fred og den højeste lyksalighed, der kan tænkes, er det, der flyder fra Guds Sind gennem kanalens sind, sjælen og udtrykker sig inden for oplevelsesområdet.

Det er af denne grund, Faderens vilje er, at I er lykkelige. Og jeres lykke findes i at vælge at gendanne jeres perfekte tilpasning til alene Guds stemme.

Hjertens Vej er den vej, der begynder med en forpligtelse til heling og opvågnen og er baseret på den forudsætning, den absolutte sandhed, som vi har givet jer: I er fuldstændig frie til alle tider.

Alt hvad der er oplevet har været af jeres valg og på intet tidspunkt har der været nogen anden årsag.

Det virker enkelt. Og alligevel, hvilken sjæl har ikke kendt til modstand mod denne idé?

Hvis I bager en kage og den viser sig at være god, vil I sige: "Jeg gjorde det."

Men hvis I bager en kage, og den viser sig at være meget dårlig, tænker I, ”Det må have været melet. Det må have været ovnens temperatur. Der må være noget, der måtte være årsag til, til at denne skabelse ikke blev hvad jeg virkelig ville ønske.”

”Det kræver stort mod og stor tro at se på alle jeres skabelser – jeres tanker, jeres følelser, jeres manifestationer - med kærlighed og med et et barns uskyld. For eksempel at plante en have og have alle ting visne og dø, og alligevel smile og sige: ”Jeg plantede denne her. Jeg og jeg alene har gjort dette. Nå, jeg bliver lidt sulten her, så jeg kan lige så godt tage i supermarkedet.

”Hvorfor er dette vigtigt? For længe siden begyndte sjælen at skabe en opfattelse af, at den var noget andet, end den var skabt til at være. Og egoets stemme dukkede op i bevidsthedens have.

Som sjælen, det dybeste aspekt af sindet, som I alle har kendt, begyndte at identificere sig med en stemme, der var andet end Guds stemme, har denne stemme ført jer til at tro, at jeres skabelser bestemmer jeres værd.

Kender I den følelse? Hvis det, I skaber, ikke er godt nok, betyder det, at I i jeres inderste væsen er en slags fiasko.

Men jeg siger jer, i virkeligheden er fiasko ikke engang tæt på at være muligt.

Hvorfor? Hvis I planter en have og frøet ikke bliver til en smuk blomst, men visner og dør, er denne oplevelse en skabelse og I har gjort det.

Og fordi alle begivenheder i rum og tid - alt hvad I oplever - er helt neutrale, er der i virkeligheden aldrig fiasko.

Den eneste fiasko synes at forekomme i jeres egen bevidsthed, når I tror, at det ikke er acceptabelt at modtage og eje og omfavne jeres skabelse med kærlighed og med uskyld.

I stedet kan I vælge at se på det, opleve det og anerkende jeres perfekte sikkerhed ved at gøre det.

For det er derfra, at I kan beslutte, om I vil fortsætte med den form for skabelse, eller om I skal tænke anderledes og gå anderledes til tingene.

Det er hagen ved det.

Den del af sindet begyndte at lære jer for længe, længe siden, hvad I skal acceptere som acceptable skabninger, og hvad I ikke skal acceptere, hvad I skal tage ansvar for og hvad I skal nægte ansvaret for.

Og det er den konflikt, der skaber illusionen om adskillelse.

Når man tager dette til det yderste, opdager man, at jeres hospitaler er fulde af dem, der er i dyb depression, paranoia og følelsen inden i, i det menneskelige sind, af at føle sig fremmedgjort og alene.

Hjælpeløshed, håbløshed, fortvivlelse, vrede og had er alle symptomer på en grundlæggende vildfarelse, der er sket inden for sindets dybde.

Det har fundet sted, fordi der har været en lang historie med at have dyrket evnen til at lytte til den forkerte stemme.

Den forkerte stemme er egoets stemme. Det har lært jer at dømme, vælge, vælge hvad I vil være ansvarlig for.

Jo mere I bevæger jer ind i den bevidsthed, desto sværere ser det ud til nogensinde at håbe på en chance for at overskride følelsen af adskillelse, konflikt og mangel på fred.

For hvor mange af jer har ikke kendt følelsen af at hvile hovedet på puden om natten og ikke være i stand til at sove, fordi det bare ikke går som I forventede?

Årsagen til at I ikke kan sove, er fordi I vurderer jeres skabelse. Men det er muligt at dyrke det modsatte, hvor I lærer at se med perfekt uskyld på alle ting, der opstår inden for jeres oplevelsesfelt.

Det er muligt at se med uskyld og undre sig over enhver følelse fra nysgerrighedens sted, som man ser på en sky, der passerer gennem himlen.

Se på det, undr jer over det - dets form, dets farve - og omfavn det, vel vidende, at det ikke påvirker renheden af den himmel, gennem hvilken den midlertidigt flyder.

Hver af jeres skabelser er nøjagtigt sådan. Det opstår inden for tid og rum, I oplever det, og derefter falmer det væk.

Ethvert onde, som I nogensinde har kendt, er som en sky, der begyndte at passere ind i jeres bevidsthedsfelt, fordi I opfattede tingene på en bestemt måde.

Hvis det onde stadig sidder inde i jer, skyldes det, at I holder fast ved det.

I fulgte egoets stemme, som fik jer til at tro, at I er identificeret med den følelse, med den opfattelse. Og fordi I fejlagtigt troede, at det var jer, antog I, at hvis I gav slip på det, kunne I forsvinde; I kunne dø!

Det menneskelige sind er det felt inden for skabelse, inden for bevidsthed, der har lært at blive så identificeret med opfattelser, oplevelser og følelser, som ikke nødvendigvis er behagelige, at det tror, at hvis det giver slip på dem, vil det dø.

Fra vores perspektiv, når vi ser på energifelterne for de af jer, der stadig er identificeret med denne dimension, ser det ud som om I griber fat, hvilket får energi til at kondensere. Jeres knoer er hvide og prøver at holde fast ved begrænsning og skyldfølelse, uværdighed og tvivl.

I søger uskyld og fred. I søger overflod, velstand og glæde. Men ofte, når I rører ved disse ting, skræmmer det jer. Hvorfor? Fordi Rigets Sandhed kræver åbenhed, tillid, ekspansivitet og rummelighed.

Det involverer at tillade, stole på, være vidne til og lade ting komme og gå. Det involverer at lære at dyrke en dyb glæde af, hvad der måtte opstå, i betragtning af at alle ting blot er modifikationer af selve bevidstheden og derefter lade dem gå, når det er tid til at gøre det.

I kan være forvisset om, at der ikke er nogen - ikke en eneste sjæl - der nogensinde har opdaget noget, der blev født i tiden, som ikke endte i tiden.

Hvor meget af jeres lidelse kommer ikke, fordi I holder jer fast ved en livløs fortid og insisterer på, at I stadig bærer den med jer?

I gør det, fordi I i fortiden blev identificeret med de skyer, der passerede forbi og hævdede det som jeres egen identitet.

Hvis I derfor frigiver det, vil det betyde, at I skal ændre jer. I må gå videre.

Skabelsen i sig selv, der flyder fra Guds sind, fortsætter for evigt!

I vil aldrig ophøre med at være!

I vil fortsætte for evigt og for evigt og for evigt og for evigt og for evigt.

I vil fortsætte for evigt, nøjagtigt som I er nu.

Eller I kan tillade Guds sind større ekspansivitet og uddybe jeres opmærksomhed overfor den ubegrænsede skønhed af kraften i Guds Sind.

 

MESTERSKAB OPSTÅR FRA USKYLD

I disse lektioner vil vi skabe et system eller en sti, hvorpå I kan gå for bevidst at kultivere den bevidsthedskvalitet, der er nødvendig for at stabilisere denne opmærksomhed, så I kan bringe den til hvert øjeblik i jeres oplevelse.

Forestil jer så at være i stand til at opleve det, der opstår uden at miste den følelse af rummelighed, uskyld og lethed, som I nu oplever i flygtige øjeblikke. For eksempel, kender I oplevelsen, at når det går godt, synger I en glad melodi og livet ser ud til at bevæge sig fremad?

Forestil jer den samme kvalitet af tillid, tro og sikkerhed for formålet, også når bygninger smuldrer rundt omkring dig, og bankkontoen er gået tør.

Forestil jer at være i stand til at se på disse begivenheder med den samme følelse af uskyld og undren, som I ville se ind i jeres elskede øjne.

For sådan en kvalitet af bevidsthed er perfekt mestring.

Inde i den opdages perfekt fred, perfekt frihed, perfekt glæde og uafbrudt samhørighed med hele skabelsen. Og hvis I modtager den godt, er denne kvalitet af at føle sig intimt forenet med en hel skabelse det, I har søgt som en sjæl, siden identifikationen med en skabelse kaldet ego begyndte.

For den skabelse skabte konflikt og adskillelse. Alt hvad I nogensinde har forsøgt at gøre siden har været et forsøg på at overvinde adskillelse og få det tilbage, I følte, at I havde mistet.

Det er bare de måder, I har søgt at gøre det på, der ikke fungerer. En verden af konflikt, frygt, skyld og uværdighed og Guds Rige* ligger side om side i jeres eget sind.

Nåleøjet, som man skal passere, er genudvikling af et barns uskyld. Det er af denne grund, at jeg ofte underviste: Bliv igen som et lille barn for at komme ind i Guds Rige.

Dyrkelsen af Hjertets Vej er den vej, hvor I bevidst igen vælger at blive som et uskyldigt barn. Ligesom I var i begyndelsen, før I nogensinde havde skabt og derefter inkarnerede ind i denne dimension af oplevelse, der synes at være så gennemsyret af en følelse af konflikt og adskillelse.

 

HVAD DU DEKRETERER ER

Jeg bede dig nu om at begynde at omsætte dette til praksis. Så uanset hvor du befinder dig, skal du stoppe et øjeblik og virkelig blive opmærksom på hvor du er. Hvor er du?

Har du ikke oplevelsen af tilsyneladende at være i en krop? Ser du ikke ud til at være i et værelse et eller andet sted? Er du ikke i et miljø, hvor der er visse vejrmønstre, der foregår omkring dig? Måske er der lyde der kommer ind i dine ører.

Kan du virkelig være opmærksom på, hvor du er nu? Kan du mærke kroppens vægt, når du står på dine fødder eller sidder i din stol?

Lægger du mærke til spændingen i nakken? Lægger du mærke til at hjernen arbejder på højtryk, hvis den gør?

Kan du begynde at begynde at være opmærksom på nøjagtigt, hvad der er, fra et sted med uskyld og ikke-dom?

I har et ordsprog i jeres verden: "Det er, hvad det er." Det er begyndelsen på visdom.

Du vil opdage, at hvad der er, er, hvad du har valgt at gøre ud af det. Vær derfor, hvor du er nu, og beslut dig bevidst – beslut dig bevidst

at acceptere fuldstændigt, at det, du oplever i dette øjeblik, ikke har nogen som helst årsag ud over dit valg at opleve det.

Du kan være sikker på, at uanset hvad sindet kan prøve at sige, hvis du ikke fuldstændigt ville være lige, hvor du er, ville du ikke være der.

Hvis du befinder dig i en krop inden for rum og tid, kan du være sikker på, at du ønsket det, du valgte det, og det er her. Begynd her.

Det er ikke nødvendigt at dømme eller bedømme det, ikke nødvendigt at bede det om at være anderledes. Bare vær fuldstændig opmærksom på, hvad er.

Hvis du føler, at kroppen sidder i en stol, så lad denne tanke komme ind i sindet: Jeg har bogstaveligt skabt denne oplevelse.

Noget indeni mig er så storslået, så kraftfuldt, så enormt, så ud over alt, hvad forskere nogensinde har fundet ud af, at jeg bogstaveligt talt inden for oplevelsesområdet har udkrystalliseret mig en bevidsthed om at være en krop i rum og tid!

Det er kommet frem fra mit bevidsthedsfelt, en gave til mig fra Gud, som kun beder om, at jeg lærer at skabe, som Gud skaber.

Jeg har sagt mange gange, at Faderen ser på dig og siger: Dette er min eneste skabelse, og den er meget god. For Faderen undrer sig over det, du er, idet han godt ved, at hvad du er er fremkommet fra hendes** hellige sind.

Ligeledes se på dine skabelser og forundres. Hvordan kan det gå til, at du kunne opholde dig i denne tidsramme på denne planet? Hvordan kan det være, at du kan placere dig selv bag rattet i en bil og faktisk få den fra punkt A til punkt B?

Det er et mysterium og et under og ingen ved, hvordan det er gjort! Alligevel er det gjort.

Årsagen til, at det er gjort, er, at al magt er blevet givet dig og hvad du dekreterer.

En mand eller en kvinde skal dekretere en ting og det skal være sådan.

Du har dekreteret*** dette øjeblik. Ej det! For ved at eje det lige nu, kan du begynde at fornemme den utrolige og fantastiske kraft, der flyder gennem dig i hvert øjeblik. Det er kraften til at skabe!

Begynd nu med at vælge at opdyrke praksis på denne måde:

Indstil intentionen, så du i hver time på din dag, i tre til fem minutter, øver dig på at bringe denne kvalitet af opmærksomhed til præcis, hvad du oplever, når tanken opstår for at udføre praksis.

Hvor kommer den tanke fra?

Forestil dig, at du går igennem dagen, og du har haft travlt. Du er taget til dit kontor eller dit arbejde. Du har talt med venner. Du har købt dagligvarer. Du har gjort alle disse ting og pludselig dukker tanken op:

Åh! Fokuser på at være opmærksom på, at jeg bogstaveligt talt er skaberen af det, jeg oplever. Tror du, det bare skete ved et tilfælde? Nej!

Tanken trænger ind i din bevidste opmærksomhed fra dybden af dit sind, der hviler lige ved siden af Guds sind.

Derfor er kraften til at skabe netop denne tanke virkningen af, at Guds vilje kommer ind i dit værens felt, gennemtrænger distraktionens slør og skinner frem som tanken:

"Det er rigtigt, fem minutter hver time."

Kan du mærke det overvældende ved dette? For du er knyttet til Guds sind, og Gud ved, hvordan du bringer dig tilbage til fuldstændig frihed, perfekt fred og mestring af hele denne verden.

De, der virkelig elsker Gud og virkelig ville vågne op, vil føle noget, der tvinger dem til at mestre denne enkle praksis i fem minutter af hver time.

De vil lære at glæde sig i og se frem til det. De fem minutter strækker sig snart til seks, derefter ti, femten og halvtreds. Indtil der endelig i deres opmærksomhed er etableret den uforanderlige erkendelse af, at alt, hvad der opstår, har de bestemt og sådan er det.

Fem minutter hver time er ikke meget at bede om. I fem minutter hver time, vær som du er skabt til at være - en skaber, der dekreterer det, der frembringer oplevelse.

Tillad dig aldrig mere at sige, ”Nå, jeg er virkelig her, fordi jeg skal være det. Jeg gør egentlig bare dette, fordi det er hvad jeg skal gøre.”

Tag ordene "burde", "bør", "skal" og "nødt til" og skriv dem på et stykke papir. Se på dem. Tænd derefter en tændstik og tænd papirets hjørne og lad papiret brænde og opløses til støv.

Det er et symbol på at lade den energi, du har givet disse ord, igen blive som jordens støv eller aske. Fjern al din identifikation med sådanne ord fra din bevidsthed, for alle er fornægtelser af virkelighed.

Mange gange har jeg delt med dig, at du ikke behøver at gøre noget.

Lyt til disse ord, og tag dem ind i dig selv, som om de er din egen stemme, fordi det er de:

Jeg behøver ikke gøre noget.

Du behøver ikke at overleve****. Hvem har fortalt dig, at du skulle?

Du behøver ikke gøre alle glade. Hvem har fortalt dig, at du skulle?

Hvem sagde til dig, at du kunne gøre nogen lykkelig?

Du behøver ikke at forblive som en krop i rum og tid. Hvem har fortalt dig, at du skulle? (Læs dog i den forb. link nederst!)****

Du behøver ikke betale dine regninger. Hvem fortalte dig det?

Du behøver bogstaveligt talt ikke gøre noget.

Det er helt anderledes end at ønske eller vælge at gøre noget.

Du behøver ikke at elske dine forældre; du behøver ikke at ære din far og din mor. Du behøver ikke at tilbede mig eller elske mig. Du behøver ikke at elske dig selv.

Du behøver bogstaveligt talt ikke gøre noget, for "behov" er et udtryk for opfattelsen af, at der er noget, du mangler.

Fordi du er ét med Gud, er der aldrig et øjeblik, hvor du overhovedet mangler noget.

Kan du lade tanken dukke op i sindet, når du står op om morgenen:

”Jeg behøver ikke gøre noget. Jeg behøver ikke at komme ud af denne seng. Jeg behøver ikke at gå til et kontor. Jeg behøver ikke at opfylde den ordre. Jeg behøver ikke sige, 'God morgen,' til min ven.

Jeg behøver bogstaveligt talt ikke gøre noget. ” For hvordan kan der være frihedens magt til at vælge og skabe, når du styres af verdens tro på, at du skal være på en bestemt måde?