Mestringsvejen

26-12-2020

 

 

 

MESTERSKABETS VEJ

 

 

Del 1

 

HJERTETS VEJ

 

 

 

 

LEKTION 3

 

TILGIVELSENS KRAFT

 

 

Jeshua

Hvis jeg taler på jeres verdens sprog, kan jeg ikke finde de ord, der kan formidle den kærlighed til jer, som jeg føler for jer. Jeg kan ikke finde de ord, der kan formidle den kærlighed, jeg føler, som Gud har til os alle.

Hvis jeg søger på sprogene i jeres verden, kan jeg ikke finde et koncept, et ord, en idé, en filosofi, et dogme, der i sandheden kan indeholde det mysterium, der er tættere på jer end jeres egen ånde og afventer jeres opdagelse.

Hvis jeg søger gennem hele skabelsen, hvis jeg søger gennem de mange boliger, der findes inden for domænerne i min Faders Skabelse – og den Skabelse er uendelig, kan jeg ikke finde noget, der virkelig kan beskrive jer. Jeg kan ikke finde det, der er af større værdi end jer.

I sandhed kan jeg ikke finde noget, der taler mere veltalende om den kærlighed, som Gud er, end netop jeres eksistens.

Derfor ser jeg i Sandhed hele tiden på jer og forundres over min Faders kærlighed.

Det er altså gennem jer, at jeg opdager alt, hvad Gud er.

Og som mand, da jeg vandrede på jeres plan, begyndte jeg at indse, at den største gave, jeg nogensinde kunne modtage, kun ville komme til mig, da jeg valgte at opgive enhver opfattelse, som jeg kunne fremtrylle om jer, min bror eller søster, det vil altid skjule den Sandhed, der er sand om jer.

Da jeg var ni år gammel, begyndte jeg at vågne op til nøjagtigt det, jeg beskriver for jer.

Og da min far tog mig hen for at sidde sammen med de ældste, og da han læste fra Torah'en* for mig, begyndte jeg at blive tvunget af noget indeni.

Noget begyndte at tale til mig om, at under alle de opfattelser, som jeg kunne skabe af en anden, var der noget strålende og skinnende, der ventede på at blive opdaget.

Jeg begyndte at føle mig meget forskellig fra mine jævnaldrende. Jeg begyndte at være optaget af indre ting. Og når jeg lyttede til de ældstes tale, følte jeg ofte, at jeg var drevet langt væk fra, hvor de var.

Og billeder ville komme til mig og tanker ville komme til mig og følelser ville komme til mig, som jeg ikke forstod, som jeg ikke havde assimileret i mit væsen.

Men noget begyndte at overbevise mig.

Hvordan kunne jeg finde ud af, hvordan jeg blot kunne se den Skinnende Udstråling? Ville det være muligt for mig at se mine brødre og søstre, som min Fader ser sine Børn?

Og i Sandhed opdagede jeg, at måden at se med Kristi Øjne begynder med den accept, at jeg som skaberen skabt i Guds billede bogstaveligt talt vælger enhver oplevelse og kalder den til mig; at jeg skaber slør, hvorigennem jeg ser skabelsen.

Og jeg begyndte at ændre mig lidt. Jeg begyndte endda at blive betragtet som en person, der gjorde oprør mod mine essæiske ældres lære.

For jeg begyndte at bevæge mig væk fra at stræbe efter Gud, fra at stræbe efter perfektion og begyndte inde i mig selv at dyrke processen med at tillade.

Jeg opdagede, at hvis jeg så på mine opfattelser, mine følelser, min opførsel, nøjagtigt som de var uden at overskygge dem med mine egne fortolkninger - hvis jeg kunne lære mig selv at omfavne ting med uskyld - begyndte slør at blive opløst fra mit sind.

For da jeg var ni år, havde jeg allerede lært at være bange for at tænke eller tale eller handle på en måde, der ikke var i overensstemmelse med den tids fremherskende visdom, selv inden for det essæiske samfund, som allerede var stivnet en del. Der var allerede megen dogmatik. Og dogmer fører altid til skænderier.

Jeg begyndte at opdage, at hvis jeg så uskyldigt på alle ting, begyndte et lys at skinne gennem de ting, jeg så på.

Og når jeg hvilede mere og mere i denne uskyld, ville lyset skinne, mere og mere.

Og da jeg blev ældre, begyndte jeg at opdage, at de gamle lærere, der talte om behovet for at "tilgive halvfjerds gange syv"**, vidste noget ret dybtgående, der endda var gået tabt inden for traditionen, den jødiske og den essæiske tradition, på min tid.

For ser I, at tilgive betyder

"at vælge at frigøre en anden fra de opfattelser, som I har projiceret på dem."

Det er derfor en handling, hvor man tilgiver sig selv for sine projektioner.

Og når vi begynder at tilgive, selv til halvfjerds gange syv gange**, hver gang I tilgiver, tager I jer selv dybere ind i renheden af jeres egen bevidsthed.

I begynder at se, hvor dybt I har farvet og derfor påvirket alle jeres forhold gennem den enkle handling af ikke at være opmærksom på projektionens kraft.

Derfor lærte jeg - og lærte godt - at tilgivelse er en vigtig nøgle til helbredelse. Det modsatte af tilgivelse er at dømme og at dømme skaber altid adskillelse og skyld.

At dømme vil fremkalde en følelse af skyld hos den, der er blevet dømt, medmindre de selvfølgelig er helt vågne. Men mere end dette.

Hver gang I dømmer noget eller nogen, har I bogstaveligt talt fremkaldt skyld i jer selv, fordi der er et sted i jer, dog stille, der kender den perfekte renhed af jeres bror og søster og ser helt klart, at alle ting inden for det menneskelige område er enten forlængelsen af kærlighed eller et råb om hjælp og helbredelse.

Derfor, elskede ven, når du dømmer, er du flyttet ud af det, der er sandt.

Du har besluttet, at de uskyldige ikke er uskyldige.

Og hvis du vil dømme en anden som værende uden uskyld, har du allerede erklæret, at dette gælder for dig.

Derfor at øve tilgivelse fremmer faktisk kvaliteten af bevidsthed, hvor du til sidst kommer til at tilgive dig selv.

Og det er faktisk de tilgivne, der husker deres Gud.

Derfor vil vi i denne time, elskede venner, gerne dele kraften i tilgivelse med jer - hvordan man kultiverer det, hvordan man forfiner det, hvordan man forstår dybden af det, der kan afsløres for jer, når I tilgiver halvfjerds x syv gange, hvordan man inden i jer kan bringe det op, der endnu ikke er tilgivet, men måske glemt.

Vi vil også i denne time tale om, hvad opfattelse er, og hvad projektion er.

Kære venner, disse ting er af afgørende betydning. For enhver, der går på en såkaldt "åndelig vej", skal til sidst møde og håndtere sine dybe behov for tilgivelse, hvilket er et udtryk for sjælens dybe ønske om at blive tilgivet.

For der er ingen, der går på dette plan, som ikke er rørt af dommens gift.

Kære venner, når vi taler om disse ting, må alvor dog ikke komme ind i sindet.

For i sandheden er alt, hvad vi virkelig laver, at beskrive for jer, hvad I skal gøre og kan gøre for at frigøre byrden af illusion, der ser ud til at få jer til at føle en tyngde i jer, en følelse af mangel på sikkerhed i verden.

I kunne tænke på det som at tage jeres reostat*** og dreje den lidt op ved at oplyse jer og tage jeres skyld og dømmende byrde fra jer.

I sandhed forstå derfor vel: Tilgivelse er afgørende.

Og hvad der ikke er tilgivet andre, er ikke tilgivet jer - ikke af en Gud, der sidder uden for jer, for Faderen dømmer aldrig.

Det, du ikke har tilgivet i en anden eller i verden, er kun en afspejling af, hvad du bærer indeni som en byrde, som du ikke kan tilgive dig selv.

Du har et interessant ordsprog i din verden,

Det man siger, er man selv.****

Tror I, at I overhovedet ville være i stand til at dømme en anden, hvis der ikke blev fremkaldt noget inden i jer, der udløser troen på, at I ved nøjagtigt, hvad den anden er ude på? Og det er derfor, I dømmer dem.

Og nogle gange dømmer I hårdt, fordi I frygter den energi i jer selv, eller I husker hvor sårende I har været, når I har handlet ud fra den energi.

Men når I har tilgivet jer selv, vær sikker på, at I vil vide, hvad det vil sige at vandre i denne verden, men alligevel ikke være af denne verden.

I vil være i stand til at mærke den energi eller de aktiviteter, som enhver anden sjæl frit kan vælge. Og I vil skelne den energi, I vil forstå den energi, I vil se igennem den og stadig se Kristus' ansigt foran jer. I vil ikke reagere, hvilket bogstaveligt betyder:

"at handle igen, som I gjorde tidligere."

I stedet for, selvom I bliver forfulgt (eller taler ud fra personlig erfaring, bliver spigret på et kors), vil I have dyrket evnen til at elske.

Og i alle situationer, uanset hvad en anden gør, vil jeres første svar være at gå ind i den stille stilhed indeni og blot bede til Helligånden:

Hvad vil du have mig til at sige? Hvad er mest passende for denne anden sjæl i dette øjeblik?

For når tilgivelse har renset sindet og hjertet og det følelsesmæssige felt i jeres egen væsen, vil I opdage, at I kun eksisterer for at udvide kærligheden.

I er verdens frelser. Og i hver situation er jeres rolle at spørge Helligånden, hvordan I kan tjene forsoningen, korrektionen, helbredelsen, der endnu skal erhverves i en anden sjæl.

Så selvom man hader jer, vil I ikke svare med forsvar, men med nysgerrighed, med uskyldigt vidnesbyrd.

Og selvom jeres hænder har negle, der går igennem dem, siger jeg jer sandfærdigt, det er muligt stadig at komme ind i hjertets stille helligdom og bede om Helligånden,

Hvad vil du have mig til at sige eller gøre, der kan tjene helbredelsen af min brors eller søsters hjerte?

Så det er hvor vi skal hen. Og alt det, vi vil dele med jer, ikke kun i denne time, men i dette år, har som det endelige mål jeres komplette Kristusbevidsthed, opfyldelsen af det, jeres egen sjæl ønsker:

Tilgivelse.

Der er for det første intet, I kan være opmærksom på i en andens energi, som I ikke har kendt i jer selv.

Der er intet en anden kan sige eller gøre, eller endda forestille sig at være i stand til at sige eller gøre, som I ikke også har kendt.

Det man siger er man selv****.

Og når I opfatter en anden, der handler ud fra fjendtlighed eller frygt, eller lignende, er den eneste måde, I kan genkende det på, fordi I har været der.

Selve det faktum, at man i jeres verden kan myrde en andens krop og I kan reagere med en viden om, at det er upassende opførsel, er, fordi I som sjæl kender de energier, der er involveret i forsøget på at myrde en anden.

Og i sandheden, hvis I er ærlig over for jer selv, kan man sandsynligvis komme med mindst halvtreds gange i det sidste år, at morderiske tanker er kommet ind i jeres sind.

I kan ikke handle på dem, I kan ikke engang dvæle ved dem i mere end et split-sekund, men energien er kommet ind i jeres bevidsthedsfelt og I har kendt den og genkendt den. Hvem er da mindre end jer? Hvem er da jeres dom værdig? Ingen.

Hvem er så lig med jer?

Alle Og hvem er så jeres kærlighed værdig? Alle.

Tilgivelse er det bindeled, der forbinder jer med sjælen, essensen af jeres bror eller søster.

Tilgivelse er, at det bindeled, som når det kultiveres, vil give jer mulighed for tydeligt at se ikke blot de energier, som en anden udtrykker, men I vil bogstaveligt talt være i stand til at se, hvilke begivenheder der synes at dyrke denne sjæls tro på, at I skal handle på den måde for at overleve, at leve - hvilke opfattelser der har fået dem til at føle sig retfærdiggjorte i deres upassende opførsel.

I vil se det så tydeligt, som om nogen havde tegnet et billede foran jer.

Og så vil I let kunne se, hvad I skal sige, og hvad I skal gøre for forsigtigt at hjælpe en anden med at rette deres misforståelser af sig selv og lære vejen til selvtilgivelse.

Og når den time kommer, vær sikker på, at I vil vandre i denne verden, alligevel vil I ikke være i den.

I bliver som jeg blev.

I vil være verdens frelser.

 

Hvad er projektion?

Projektion opstår, når der først har været benægtelse inden i jer selv.

Projektion er en handling, hvor I psykisk forsøger at smide alt, hvad I har bedømt som værende foragteligt eller uværdigt ud af jeres ejerskab, noget I ikke ønsker. Og så vil I projicere det.

I vil smide det op og ud og lade det lande på den, der tilfældigvis er i nærheden.

Projektion er effekten af fornægtelsen af det første aksiom****, som vi har givet jer:

Det er fornægtelsen af sandheden, at intet, I oplever, er forårsaget af noget uden for jer.

Projektion er derfor forsøget på at insistere på, at virkeligheden er en anden måde, end Gud skabte den.

At I ikke er magtfulde, at I er offer for omstændigheder, at I er i en verden, der rent faktisk kan gøre ting mod jer og få jer til at træffe beslutninger, som I ellers ikke havde taget. Det er altid benægtelse. Og det er en løgn.

Projektion er benægtelse af det første aksiom af Sandhed. Og I har mestret det godt.

Når I projicerer på en anden, vil I tro på, at jeres vrede, jeres had er berettiget.

Vær sikker på, at der er mange i jeres retssystem .. faktisk betyder det juridiske system blot at tage projicerings-handlingen og behovet for at dømme og gøre det okay socialt, så I ikke behøver at være bekymret over denne anden som jeres bror eller som jeres søster, der har råbt på hjælp.

Men snarere bliver I retfærdiggjort i straf.

Og alligevel er straf i sig selv kun det vanvittige forsøg på at overbevise den straffende om, at mørket, det onde - uanset hvad I vil kalde det - ikke er i dem, det er derude.

Forestil jer så et samfund, hvor det almindelige juridiske syn simpelthen er, at jeres bror eller jeres søster er et aspekt af jer selv. Og hvis I ville hjælpe jer selv, skal I hjælpe dem - at møde hvert råb om hjælp og helbredelse med tilgivelse, kærlighed og støtte.

Kan I forestille jer et øjeblik, hvordan det ville være at leve i et sådant samfund? Hvordan ville det være anderledes end den verden, I ser?

Og alligevel, hvis I ønsker, at disse ting er anderledes, skal det begynde med jer selv.

For måden at helbrede verden på er ikke ved at søge at ændre det der er udvendigt, men ved først at ændre det der er indeni.

For når denne ændring er sket, vil I blive en kanal til en energi, der ved, hvordan I bruger jeres gaver, til at placere jer i de rigtige situationer. Og en stor Kraft vil arbejde effektivt gennem jer - Kraften alene, der ved hvordan man helbreder jeres verden.

Der er faktisk mange, der ville elske at marchere for fred ved vredt at angribe dem, der laver krig. Men hvis I vil skabe fred i verden, skal I være i fred i jer selv.

Så projektion er en handling, der forsøger at slippe af med det, I ikke ønsker at eje indeni.

Det er effekten af fornægtelse af sandheden. Projektion farver jeres bror eller søster med selve de energier, som I ville dømme i jer selv.

Hvordan skal man så begynde at bryde projektionsmønstret?

Hvordan kunne man så lade tilgivelses-broen bygge?

Det er faktisk ret simpelt, men det kræver jeres forpligtelse.

Jeg har mange gange sagt til jer, at den verden, I ser, ikke er mere end virkningen af de tanker, I har haft i sindet.

Derfor kræver opvågnen opmærksomhed og disciplin - disciplinen til at dyrke en måde at leve på,

hvor I observerer jeres egne tanker, hvor I lytter til de ord, der kommer ud af jeres mund, hvor I observerer de følelser, der er fremkaldt i jeres krop, den reaktivitet, der ser ud til at eje jer og at se disse ting som uskyldige og simpelthen selvforårsagede.

Når næste gang noget reflekteres over for jer af verden, der får jer til at blive vred, får jer til at dømme, stop lige der, hvor I er, og se, ikke med fordømmelse af jeres fordømmelse, men med uskyld og ærlighed:

Åh, jeg kan se, at jeg dømmer nogen. Det er en interessant sky, der passerer gennem min bevidstheds himmel. Jeg spekulerer på, om jeg måske er i stand til at træffe et andet valg?

Nu vil sindet fortælle dig:

Men denne person brød lige ind i mit hus og stjal mit stereoanlæg. Selvfølgelig har jeg ret til at være dømmende! Jeg har ret til at blive vred.

Men jeg siger dig, vrede er aldrig retfærdiggjort. Det betyder ikke, at du ikke vil opleve det, men stop med at narre dig selv til at tro, at der er en vis gyldighed i det.

Hvad hvis den, der lige har brudt ind i dit hjem og taget dit stereoanlæg, eller lignende (en anden afgud, som du elsker ..hmm), hvad hvis du forstod, at du havde magt i det øjeblik til at huske, at alle begivenheder er neutrale?

De giver dig blot en chance for at vælge Kærlighed.

Hvad hvis du bogstaveligt talt vælger den "sindssyge" måde, ifølge verden, at se på den, der netop har udført den handling, som en bror eller søster, der råber om hjælp og heling - som ikke ved, hvordan man skal leve i denne verden uden at være af verden - der ikke kender vejen til selvtilgivelse - der ikke kender lysets sandhed, der lever i dem - der ikke anerkender deres store magt til at skabe, hvad de vil på en måde, der er ikke skadelig for nogen - at se på dem med medfølelse snarere end reaktivitet? (gengældelse)

Det begynder på enkle måder. Og for at sætte scenen, vil jeg have dig til meget at huske, at der er givet dig tid til at du kan bruge den konstruktivt.

Det betyder, at når du vågner om morgenen, skal du indse, at du er i skole. Du behøver ikke køre nogen steder, du er der allerede.

Og at universet bogstaveligt talt hjælper dig med at få oplevelser, der vil bringe tingene op for dig, så du kan vælge at se anderledes på dem og derved opdage den store kraft inden i dig, friheden inden i dig, til at vælge det, du vil opleve, kun fremkalde det, du vil føle.

Så igen, at selvom nagler bliver drevet gennem hænderne, er du endelig befriet i kraften til at vælge kærlighed og derfor at overvinde denne verden.

Når det er sagt, skal du forstå, at hver af dine dage er en velsignelse og en gave, hvis du bruger den fra den fulde forpligtelse til opvågnen.

Din dag er fyldt med en million muligheder for at opdage en dybere sandhed.

Derfor på du aldrig føle, at formålet med dit liv skal være noget andet end det, du er involveret i.

For husk det, vi talte om tidligere: Du skaber bogstaveligt talt alt, hvad du vælger og intet bliver påtvunget dig.

Og nu vil vi tage den tanke lidt dybere et øjeblik, fordi det bogstaveligt betyder, at hvis du har besluttet, at du vil vågne, betyder det, at du allerede har kaldt enhver oplevelse til dig, der virkelig kan tjene din opvågnen.

Og vennerne og familien, de mennesker, du har relationer til, er dem, der ligeledes bedst kan få de erfaringer, der er fremkaldt gennem dine relationer.

Det betyder, at du lige her og lige nu allerede demonstrerer den kraft, du søger - kraften til virkelig at vælge at vække og befale hele Skabelsen at tjene dig i den opvågnen.

Derfor, når du vågner hver morgen, skal du se dig omkring. Hvem er den person, der sover ved siden af dig? Det er din perfekte ledsager. Det er Guds sendebud.

Og lige bag alt dette ser du:

fordi dit sind hviler lige ved siden af Guds Sind, da du først sagde det som en sjæl, "Jeg vil vågne, jeg vil hjem", besvarede Faderen din bøn og begyndte at sende tanken gennem din ånd og gennem din sjæl til dit bevidste sind,

”Jeg ved, hvordan man leder dig hjem. Opgiv denne karriere og begynd den her. Flyt fra dette sted til det sted.

Og du begyndte at føle alle mulige impulser.

Du begyndte at læse forskellige bøger. Du begyndte at gøre forskellige ting. Du mødte nogen og blev forelsket. Alt ved et tilfælde? Næppe

Så selve tanken, som du ville hævde at være din egen, hvorfra du har skabt en verden af din egen personlige oplevelse, er bogstaveligt talt resultatet af din bøn, om at blive vækket.

Og Faderen skaber - hjælper dig med at skabe - netop disse oplevelser som springbræt, der fører dig fra, hvor du er, til hvor Gud er.

Resultatet er, at din almindelige hverdag er den mest perfekte ashram*****, du nogensinde kunne være inden for.

Det er den Hellige Stad, som det er klogt at drage på pilgrimsfærd til hver dag, hvilket betyder at bringe opmærksomhed og engagement til præcis det, du oplever, at være taknemmelig for det, at velsigne det, omfavne det, være årvågen, at være opmærksom:

Hvad lærer dette øjeblik mig?

Når du har givet det, skal du som baggrund og fundament huske, at du ikke oplever noget, der kaldes et "almindeligt øjeblik".

I hvert eneste øjeblik forekommer ekstraordinære ting.

Der forekommer ekstraordinære ting, hvor hele universet konspirerer - hvilket betyder at "ånde sammen" - universet konspirerer med dig for at vække dig, for at helbrede dig.

Stol på det! Elsk det!

At disse ting er sande - og jeg forsikrer dig om, at de er - det betyder, at dit liv, det liv, du lever, er lige i magt og storhed og effektivitet som ethvert liv, der nogensinde har været levet.

Det betyder, at dit liv er lig med det, jeg levede. For det bringer dig hjem, da mit liv var min vej hjem til Gud.

For at bygge videre på det, vi delte tidligere, kunne det tredje aksiom**** eller princip indkapsles på denne måde:

Jeg lever ikke nogen almindelige øjeblikke. Med hvert åndedrag er mine oplevelser de springbræt, der er lagt foran mig af Gud, for at guide mig hjem.

Derfor vil jeg bringe opmærksomhed til hvert øjeblik og lade det lære mig, hvordan man tilgiver, hvordan man omfavner, hvordan man elsker og derfor, hvordan man lever fuldt ud.

I dine almindelige øjeblikke, tusind gange hver dag, vil du blive konfronteret med muligheder for at blive forstyrret. [griner] Hmm!

Og i det samme øjeblik får du velsignelsen ved muligheden for at vælge fred, at huske at kultivere en opfattelse af din bror eller søster, der er en opfattelse, der er født ud af Kristi sind, ikke det egoiske sind.

Tilgivelse kan derfor praktiseres flittigt. Og du behøver ikke kigge for langt.

Du behøver ikke tage en pilgrimsrejse til en fjern by.

Du behøver ikke gå i en hule i bjergene et eller andet sted for at opdage vejen til Gud.

Det er rundt omkring dig, fordi du kun kan være der, hvor du har besluttet at være. Og du har besluttet at være der, fordi du som sjæl virkelig ikke ønsker andet end at vågne op. Og dit liv, dit liv, som det udfolder sig øjeblik for øjeblik, er bestemt til dig.

Hvis dette er sandt og jeg forsikrer dig om, at det er tilfældet, kan vejen til Gud kun findes i din vilje til at omfavne og leve det liv fuldt ud, der er inden i dig, der udfolder sig gennem dig i hvert øjeblik.

At leve uden frygt, gå fremad, faktisk stole på, omfavne selve kraften og storheden, der er frøet, jorden, jorden, hvorfra dit livs oplevelse udfolder sig.

Det er dyrebart! Det er ekstraordinært! Det er velsignet! Og det er givet dig af Gud!

Vil du ikke omfavne velsignelsen i dit liv og helliggøre det for at holde det helligt og faktisk trække grænsen og erkende, at dit liv er din respekt værd?

Det betyder ikke noget, hvad andre synes. Det betyder noget, hvad du synes.

Kære venner, jeres liv - dit liv - er din vej hjem! Hvis du ikke lever det fuldt ud, hvordan kan du nogensinde komme hjem?

Frygt derfor ikke din storhed. Frygt ikke den kraft, der kommer fra at omfavne dit liv og hævde dets værdi.

Lev det fuldt ud med enhver lidenskab, du kan mønstre! Omfavn hvert sekund af det! Hver gang du vasker din tallerken og din kop op efter morgenmaden, skal du se på disse ting og tænke,

Min Gud! Det er mit liv! Dette er min vej hjem! Og jeg skal leve det!

Faktisk, dyrebare venner, på denne måde vil I komme til at tilgive jer selv for de domme, I har truffet. For hvem blandt jer har ikke kendt følelsen af at sige:

Gud, mit liv er ikke meget værd. Jeg bliver aldrig sådan som den og den ned ad gaden. Og jeg har aldrig penge nok. Og ikke nok mennesker vil komme til at kende mig. Og hvornår kommer mit arbejde nogensinde ud så stort som vedkommendes arbejde?

... osv. osv. osv.

Men jeg siger dig, hver gang du har dømt dig selv, har du svækket dig selv.

Hver gang du har dømt dig selv eller en anden, har du gledet endnu et hak ned ad bjerget, når dit ønske er at være på toppen.

Når vi forstår disse ting, skal vi se nærmere på tilgivelse. Hvordan virker det? Hvad sker der virkelig, når du tilgiver?

Du er en kanal for energi. I den grad, at når kanalen er i perfekt funktionsdygtig tilstand, kan energien strømme så strålende, at kanalen faktisk bliver gennemsigtig.

Det vil sige, den blokerer ikke længere. Der er ingen barriere eller grænse for lyset.

Når du dømmer, er det som om du indsnævres, du gjorde kanalens vægge mindre, ligesom at opbygge rust i dine rør. Og strømmen bliver mindre og mindre.

Når du tilgiver domme, er det som om rusten i rørene bliver opløst. Det er som om rørets vægge, der bærer væsken fra Guds kærlighed, begynder at ekspandere og blive tyndere og tyndere og mere gennemsigtige.

Dømme er sammentrækning. Tilgivelse er afslapning og fred og tillid og tro.

Tilgivelse tillader rummeligheden i din bevidsthed at vokse.

For når du ser på tyven, der er brudt ind i dit hjem og siger, "Jeg tilgiver dig," bestemmer du det modsatte af det, du har lært.

Du bestemmer, at intet kan tages fra dig af nogen værdi.

Du bestemmer, at dommen er det modsatte af, hvad du vil og det får dig til at føle det modsatte af, hvordan du vil have det.

Du bestemmer din magt til at opfatte anderledes. Derfor helbreder du dig selv.

Og hvis du nogensinde vil komme hjem, bliver du nødt til at blive meget, meget guddommelig selvisk.

Du bliver nødt til at blive så selvisk, at du ikke tolererer fordømmelse af dig selv - af nogen eller noget.

Fordi du begynder at erkende, at hver lille handling katapulterer dig til den modsatte side af universet, i forhold til hvor du vil være.

Fordømmelse forårsager selve den cellulære struktur at nedbrydes (hvis du kunne se dette, ville du aldrig dømme igen). Når du dømmer, bliver selv kroppens celler vanvittige. De vibrerer på en helt dissonant måde. Der er sammentrækning.

Væskerne bevæger sig ikke gennem cellerne. Næringsstofferne transporteres eller leveres ikke til cellerne. Affaldet behandles ikke korrekt. Alt bliver tilstoppet, og der er ubehag.

Derfor, elskede venner, forstå at fordømmelse ikke er noget, der bør tages let. Skal du så fordømme dig selv, hvis du har bemærket, at du har været dømmende? Nej. Det er en fordømmelse i sig selv.

Kun kærlighed kan helbrede. Derfor, når du ved, at du har dømt, skal du tænke:

Åh ja! Det er den energi. Jeg genkender den sky, der lige er passeret gennem min opmærksomhedsfelt. Men jeg kan vælge igen.

Så hvordan fungerer dette?

Hvis du i dit "almindelige" daglige liv - som vi nu ved overhovedet ikke er almindeligt - hvis du opdager, at du har fordømt nogen eller noget, skal du erkende, at dommen stadig er med dig.

Det er en nuværende ting, selvom du måske har vedtaget det for fem minutter siden eller femoghalvtreds år siden eller for ti livstider siden.

Når du bemærker det eller bringer opmærksomhed til det, har du gjort det til en meget nærværende ting.

Så det er lige foran dig at fortryde. Og det er det, du skal fokusere på:

Jeg vælger igen.

Kender du oplevelsen af at se tilbage i dit liv og pludselig se en scene, hvor du nu ved, at du opførte dig selvisk fra egoet; at du var manipulerende eller listig eller såret?

Eller erkend:

Herregud, jeg var virkelig efter denne person. Åh! Hvis jeg bare kunne gå tilbage og fortryde det.

Kender du den følelse?

Jeg siger jer, det kan du, for alt er til stede. Der er ikke noget som fortid og fremtid, der er kun nu.

Så når du har den tanke eller den erindring, kommer den til dig af en meget specifik grund.

Som sjæl lærer du om tilgivelse og hvordan du fortryder virkningerne af dine tidligere valg. Og så præsenteres det for dig endnu en gang, så at du måske træffer et nyt valg.

Så når den gamle erindring kommer, bliv ved den. Se på den.

Anerkend, hvordan det fordømmende fungerede på det tidspunkt.

Og sig så til den person og eller den begivenhed,

Jeg dømmer dig ikke. Jeg tilgiver mig selv det, jeg har skabt. Jeg omfavner dig, og jeg elsker dig. Og jeg befrier dig til at være dig selv. Og jeg velsigner dig med Kristi velsignelse.

Se så billedet eller den erindring begynde at forsvinde op i lys, indtil der ikke er noget spor af det tilbage. Og vær færdig med det, og straks siger sindet:

Nå, ja, men da jeg sparkede den lille dreng over skinnebenet, da jeg var fire år, bare for at se ham skrige ... han er ikke her.

Er han ikke? Kroppen er ikke her, men kroppen er ikke hele sjælen. Og alle sind er forbundet.

Det betyder, at hvor du udvider tilgivelse inden for bevidstheden, inden for dit følelsesmæssige felt, til en anden, hvad enten de er fysisk til stede eller ej, udvider du dem præcis, hvad du kunne udvide til dem, hvis de var fysisk foran dig.

Fordi ser du, selvom de var, skal de stadig modtage det, ikke?

De har stadig deres valg at lave - om de vil acceptere din tilgivelse eller forblive i dommen over dig. Og det er deres problem, ikke dit.

 

Forstå derefter, at du har at gøre med bevidsthed. Du er ikke et fysisk væsen, du er Ånd. Og du er tæt forbundet med alle sind og alle tider.

Derfor kan tilgivelse af en anden forekomme, når som helst du beslutter at det kan forekomme.

Enhver, du nogensinde har troet, har gjort dig fortræd, kan blive tilgivet af dig i netop dette øjeblik.

Når som helst du har fordømt en anden og derfor har været i dom over dig selv, kan du fortryde det i det nuværende øjeblik, simpelthen ved at træffe et andet valg.

Vær sikker på, at du vil fortsætte med at projicere til andre, hvad der forbliver uhelbredt, utilgivet i dig selv.

Hver gang du reagerer på en anden, får du et tegn på, at der er en slags energi, der er præsenteret for din bevidsthed om, at du ikke har tilgivet i dig selv.

Hvis nogen er kritiske og det trykker på dine knapper, hver gang de er kritiske, vær sikker på, at du ikke helbredt den del af din egen væren - den del af din egen oplevelse af at være kritisk over for andre.

Uanset om det sker nu, eller om det ser ud til at være et mønster, som du har afbrudt og ikke længere gør, har du stadig ikke tilgivet dig selv for at have identificeret dig med den energi.

Brug din almindelige oplevelse derefter hver dag til at observere, hvad der trykker på dine knapper.

Og hvis du bliver ved det - og om bare et øjeblik vil vi give dig en meget enkel teknik til at gøre det - hvis du kan blive ved det, vil det afsløre dig de energier, der har brug for din tilgivelse.

Teknikken er ret enkel. Når du går igennem din dag, skal du observere, når du føler, at du er i sammentrækning.

Er kroppens muskler stramme? Er åndedrættet meget overfladisk? Bliver din stemme hurtigere eller højere, når du taler om noget energi hos en anden?

Det er et tegn på, at du skal hele dig selv.

Når du erkender, at denne slags tegn foregår - med andre ord har livet givet dig en mulighed for at blive forstyrret - det er et tegn på, at der er noget, der kræver helbredelse.

Så betragt det som en velsignelse, hvis du føler dig forstyrret.

Vend din bevidsthed fra, hvad du synes er årsag til forstyrrelsen, og husk det første aksiom****:

Jeg er kilden til min oplevelse. Jeg føler mig forstyrret. Hvad er det i mig, der skal heles?

Begynd at trække vejret dybt med kroppen og rytmisk. Lad kroppen blødgøres og slappe af, og spørg:

Hvad er det inden for denne persons energi, der virkelig trykker på min knap?

Og du vil se det med det samme:

Åh, de er så kritiske. Kritik trykker på mine knapper.

Hvor har jeg været kritisk over for andre?

Og det kan måske ramme dig med det samme:

Jeg er kritisk, fordi de er kritiske.

Eller erindringer kommer tilbage, ubehagelige minder, hvis du bedømmer dem.

Lad dem komme tilbage. Fortsæt med at trække vejret og slappe af.

Se på den energi at være kritisk. Ær den. Elsk den. For den er en skabelse.

Den er dine skabelse, der kommer tilbage til dig, for at du kan omfavne dem og transmutere den. Og i det eksempel skal du bare forblive ved den. Se på den.

Ah! At være kritisk. Ja, jeg kan helt sikkert være kritisk. Jeg har været sådan tidligere. Jeg kender den energi meget godt.

Se på en scene i din hukommelse, hvor du har været den, der er kritisk.

Se på den med dyb ærlighed og oprigtighed, og sig til dig selv:

Jeg tilgiver mig selv for at være kritisk. Jeg tilgiver min fordømmelse af mig selv. Jeg vælger kun at undervise i kærlighed.

Se, at billedet forsvinder fra dit sind, opløses fra dit sind. Og bring det tilbage til det nuværende øjeblik og den person, der bare trykkede på din knap.

Igen behøver du slet ikke sige noget til dem, selvom du måske gør det.

Men i dig selv, tilgiv dem for at lade energien ved at være kritisk midlertidigt skabe et hjem i deres sind.

Og bed blot Helligånden om at erstatte din opfattelse med Sandheden.

Bed om at se det uskyldige lys i dem.

Når du kultiverer dette, bliver du meget, meget god til det. Du er i stand til at gøre det så hurtigt [knipser]. Og når du først begynder at se lyset i dem, kan du spørge Helligånden:

Hvad maskerer denne kritiske energi i dem? Hvad råber de virkelig efter?

Og så vil du føle medfølelse. For det vil blive åbenbaret for dig, hvorfor de sårer indeni.

Og se, i stedet for at gengælde, kan du bare være medfølende.

Dit ordvalg, din egen opførsel kan vise sig at være anderledes, end du nogensinde kunne have forestillet dig. Og alligevel vil der gennem dig blive kanaliseret nøjagtigt, hvad der tjener dem.

Da jeg blev spigret til korset, var der faktisk en, der løftede hammeren for at slå på naglen.

Og da han løftede hammeren, mødte hans øjne mine i et øjeblik. Og jeg gjorde præcis, hvad jeg har beskrevet for dig.

Jeg huskede det først og på dette tidspunkt havde jeg mestret dette, så det blev gjort meget hurtigt.

Jeg spurgte:

Hvordan har jeg nogensinde ønsket at slå en nagle****** gennem en anden?

Og jeg huskede mine morderiske tanker. Jeg tilgav mig selv og bragte min opmærksomhed tilbage til den ene og bad kun om at se lyset i ham. Og jeg spurgte:

Hvad er det, denne handling spejler for mig? Hvad maskerer det i ham?

Og jeg så dennes sjæl, og jeg elskede sjælen.

Og jeg følte medfølelse med den. Og i det øjeblik - bemærk mine ord - i det øjeblik med øjenkontakt fik den den!

Fordi min energi var anderledes, skabte den det rum, hvor den sjæl kunne træffe et nyt valg.

Og den sjæl så pludselig hele sin oplevelse og indså, at hvis den lod hammeren falde på naglen, ville det være en beslutning om at vælge at fortsætte med ikke at være andet end en dørmåtte for andres opfattelser.

Og i det øjeblik besluttede den sjæl at følge en sti, der ville føre til suveræn mestring og aldrig igen at være en brik for nogen regering eller nogen gruppe eller nogen fraktion eller nogen. Han lod hammeren falde fra sin hånd - dette var en romersk soldat - rejste sig og gik væk og forsvandt.

Denne er fortsat til at blive en Mester, som bogstaveligt talt er kendt af tusinder af væsener. Han er ikke i fysisk form. *******

Denne besøger mange, lærer mange.

Denne inkarnerede virkelig perfekt beherskelse og overskred derfor verden.

Og det hele begyndte som et resultat af mit ønske om kun at undervise i kærlighed. Og nu har vi et meget fint venskab.

Så ser du, du ved muligvis ikke, hvor stærkt dit valg til helbredelse er.

Du kan måske ikke rigtig se, hvor dybsindigt og dybtgående det vil påvirke dig, når du fortsætter med at være en skaber - og du fortsætter for evigt. Og du kan umuligt vide, hvilke frugter der vil blive født af det træ i et andet liv.

Men fordi alle sind er forbundet, skaber du, når du vælger helbredelse gennem tilgivelse, bogstaveligt det rum, hvor den anden også kan helbrede sit liv.

Lad intet øjeblik spildes. Se intet som almindeligt.

Og se ikke, at de opfattelser, som du lærer dig af verden, er retfærdiggjorte i dig selv. Men vær fuldt ud forpligtet til at oprykke og uddrydde alt af dit væsen, der ikke ligner Kristi kærlighed.

Tro ikke, at jeg er den eneste, der kan elske på denne måde - det er ikke sandt.

Du er her for at elske, som jeg lærte at elske. Hvorfor? Fordi du er den kærlighed. Og alt andet er bare en røgslør.

Tilgivelse er nødvendig. Tilgivelse er en færdighed og en kunst, der betaler dig udbytte på udbytte på udbytte på udbytte. Det ophører aldrig med at betale dig.